Helt kort kritik

Sune Anderberg, ander8erg.dk
Se oversigt over anmeldelser
Tilmeld dig mit nyhedsbrev

25.11.22 »Tværs«. Aveny-T. »Gasolin’«. Østre Gasværk

Fredag aften: to forestillinger, for nu skulle Reumert-kortet honoreres. To på hver sin måde gode forestillinger. Tværs på Aveny-T, fordi Emil Rostrup faktisk formåede at afmontere teatret og skabe en omsorg for det unge publikum, uden at kampen mod den onde fjerde væg virkede særlig tung. Gasolin’ på Østre Gasværk, fordi det ikke så meget var 90er-træt postmodernisme, som det var en flirt med livlig surrealisme. Okay, Tværs havde en ting med lidt for ensrettede monologer – bortset fra Tobias Leanders eksplosion om slik og katastrofetanker – og Gasolin’ satte vokal styrke over personlighed. Men de talte op til os i publikum. Måske altså bortset fra at begge forestillingers eneste mørkhudede medvirkende død og pine skulle forholde sig til ikke at være hvid. Joanita Zachariassen i en Larsen-sang om den hvide mand, Anna Hawa Kamuk Mnasi i en monolog om netop gerne at ville undgå den typecasting. Var det nødvendigt? ¶ 27.11.22

»Tværs«: Instruktion: Emil Rostrup. Forlæg: William Lippert. Lys: Jim Falk. Lyd: Daniel Fogh. »Gasolin’«: Iscenesættelse: Nikolaj Cederholm. Arrangement: Kåre Bjerkø. Scenografi: Kim Witzel. Kostumer: Line Bech. Koreografi: Anja Gaardbo.

26.10.22 Niels Rønsholdt: »Memoriam«. Musikhuset København

En housedanser i skridsikre støvler, et gulv belagt af sølvende spejle. Yndefuldt og alligevel besværet svæver hun gennem rummet i ensom isdans. Homofont, men med små forskydninger, omgiver Signe Asmussen og Mathias Monrad Møller hende, også de klædt i apokalyptiske barokdragter. Mørket falder over os, de to sangere folder melankolske vippetoner ud i absurd længde, men ellers er Niels Rønsholdt så afmålt som nogensinde. En kvadrille forløber i tavshed, kun høres dragternes susen over gulvet, ligesom skøjteløberne, der kredsede om os i Den sidste olie. Ousj, ousj. Møller stiller sig op som præst, messer. Matias Seibæk spiller kortvarigt technotromme, Anna Jalving og Katrine Grarup Elbo stryger dramatisk på violiner fra hver sin ende af rummet. Alle er besat, deres stemmer og kroppe har en egen drift, Marie Kaae Schmidt danser imod sin fysik. Kun komponisten er fri, aldrig har jeg oplevet Rønsholdt så utynget og smagfuld, så tryg i sit stramme vemod. ¶ 01.11.22

Musik, tekst: Niels Rønsholdt. Koncept, iscenesættelse: Niels Rønsholdt, Tim Matiakis, Anna Berit Asp Christensen. Koreografi: Tim Matiakis. Lys: Jonatan Winbo. Kostumer: Ylva Falk. Produktion: Scenatet.